Springbrætgymnastik

1. Newtons tredje lov (handling og reaktion)

Når en atlet træder på springbrættet, anvender de en nedadgående kraft, som genererer en tilsvarende reaktionskraft, som driver kroppen opad.

2. Princip for energiomdannelse

Atletens kinetiske energi (løb-op) + potentielle energi (nedadgående tryk) lagres i springbrættets fjedre, som omdanner denne energi til en opadgående/fremadgående fjederkraft.

3. Princippet om impuls og momentum

Jo kortere skridttiden og jo mere koncentreret kraften er, jo større reboundkraften og jo mere udtalt springet.

Ankel: Udfører hurtig plantarfleksion for at drive kroppen opad.

Knæ: Bøjer og strækker sig for at generere kraft og absorbere stød.

Hofte: Eksplosivt strækker sig, bestemmer springhøjde og distance.

1. Tyngdepunktskontrol

Under løbet-op og start- skal atleten opretholde et stabilt tyngdepunkt, ellers vil springet let forskydes.

2. Startvinkel

For stor en vinkel resulterer i høj lodret højde, men utilstrækkelig vandret afstand;

For lille en vinkel resulterer i høj vandret hastighed, men utilstrækkelig lufttransport.

Den ideelle vinkel bør justeres baseret på begivenheden (f.eks. hvælving, vandret bjælke).

3. Stretch-Shortening Cycle (SSC)

Når man træder af springbrættet, lagrer muskler og fjedre samtidig energi, og frigiver den hurtigt for at opnå et maksimalt spring.